Oprettelse af en lokalafdeling ved Musik & Ungdom?
Hvorfor danne en lokalafdeling?
En godkendt lokalafdeling kan søge økonomisk støtte hos Musik & Ungdom til aktiviteter hvert år.
Skal I ud at rejse, skal I mødes med et andet orkester, skal I på tour, skal I have en gæstedirigent, skal I have en professionel solist til en koncert, skal I gøre noget andet og mere sammen med andre, end I gør til daglig, så kan Musik & Ungdom være jer til hjælp, både økonomisk og med rådgivning.
Musik & Ungdom er den danske organisation af JMI, som er verdens største ungdoms og musikorganisation med medlemmer i over 40 lande. Vi kan derfor også rådgive og hjælpe jer på vej, hvis I skal på tour i den store verden.
Men hvad kræves der?
En lokalafdeling skal:
-
Afholde en årlig generalforsamling, lovligt indkaldt skriftligt og officielt. (Kan foregå i tilknytning til et musikalsk arrangement)
-
Have egne vedtægter (Musik & Ungdom har et forslag)
-
Have egen økonomi (der skal udarbejdes regnskab, som dækker regnskabsperioden med indtægter og udgifter. Det er vigtigt at kontingentindbetalingen fremgår af regnskabet som en selvstændig post).
-
Have mindst 10 medlemmer under 30 år.
-
Have en bestyrelse, der afholder mindst 4 årlige møder (det kan være en arbejdsgruppe på f.eks. tre eller flere, og der må gerne være voksne over 30 år med).
-
Udfylde en Aktivitetsrapport, der dækker regnskabsperioden
-
Udfylde en Afdelingsregistrering efter hver generalforsamling.
Musik & Ungdom har udarbejdet en online rådgivning med information, skabeloner og meget mere, der hjælper jer fra a til z, når I vil drive en lokalafdeling ved Musik & Ungdom.
Er du allerede medlem af Musik & Ungdom kan du få adgang til online rådgivning ved at klikke på Foreningshjælp!
Meld jer ind allerede nu!
Musik & Ungdom er en medlemsorganisation, og derfor skal alle i lokalafdelingen melde sig ind hos Musik & Ungdom. Som en nyhed har vi lavet en online database. Se under Bliv medlem.
Man skal ligeledes indbetale sit kontingent som udgør kr. 75,-. Herefter er man medlem i ét år.
Der kommer snarest et link til databasen, som man som kontaktperson kan bruge, ved oprettelse af nye medlemmer, tjek af nuværende medlemmer m.v.
Bemærk: Ved indbetaling til vores giro nr: 628-1117 skal der enten benyttes kortart +01 eller følgende reg.- og kontonummer: 9570-0006281117.
For at man kan blive registreret som en lokalafdeling skal der endvidere indsendes en udfyldt afdelingsregistrering og en kopi af jeres vedtægter. I vedtægterne skal det bl.a. fremgå, at I er en lokalafdeling ved Musik & Ungdom (se evt. forslaget nedenunder)
Vi er altid parat til at hjælpe og vejlede jer, hvis I har spørgsmål eller problemer med at få oprettet en lokalafdeling. Kontakt os på

